Parafrase
2010
Separatudstilling på Galleri Emmaus, hvor inspirationen var italiensk renæsseancemaleri. Tanken var, at datidens fantastiske religiøse malerier kunne renses for den kulturopfattelse som værkerne var skabt i og på en måde genopstå i ny form. Udstillingskataloget Skitser - Forarbejder til udstillingen Parafrase har tekst af gallerist Grethe Olsen. Udgivet af Forlaget Siesta 2010.
Om projektet
Uddrag af katalogteksten, skrevet af Gallerist Grethe Olsen, Galleri Emmaus (2010)
Kombinationen af kunst og kristendom er en gammel kulturarv, og europæiske kunstnere har i århundreder været optaget af bibelsk mytologi. Store kunstnere har skabt store kunstværker med en sådan effekt, at de er blevet en fælles arv for alle, der er påvirket af kunsten. Selv i dag er kunstnere påvirket af og til en vis grad intimideret af de store mestre. For hvordan opnår man den samme grad af kvalitet uden at motivet ender i en tidsfælde og blot bliver en kopi? For at gøre det skal man have det samme perspektiv som de store mestre og lade metode og fortolkning afspejle nutiden. Peter Ejlerskov har forstået det til fulde.