Spor kredsede om den vekselvirkning der som kunstner opleves mellem det levede aktuelle liv og de indtryk, man tager med sig – og så det kunstneriske udtryk som oplevelserne efterlader. Gitte Ørskou skrev i kataloget, at malere altid har været tiltrukket af træer. ”Hvor renæssancemaleren løftede blikket fra verden og lod træerne underlægge sig dette altskuende blik, så synes Peter Ejlerskov at være krøbet ned i skovbunden, hvor træerne nok definerer hans vej ind, men samtidig har taget styringen for retningen og blikket”.