Spor
2009
Separatudstillingen Spor på OHM Museet. Der blev udgivet et kunstkatalog med tekster af Gitte Ørskou, Direktør Moderna museet (2026) og formand for Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler og Dorthe Jørgensen, Ph.D & Dr.Phil., Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet.
Om projektet
Spor kredsede om den vekselvirkning der som kunstner opleves mellem det levede aktuelle liv og de indtryk, man tager med sig – og så det kunstneriske udtryk som oplevelserne efterlader. Gitte Ørskou skrev i kataloget, at malere altid har været tiltrukket af træer. ”Hvor renæssancemaleren løftede blikket fra verden og lod træerne underlægge sig dette altskuende blik, så synes Peter Ejlerskov at være krøbet ned i skovbunden, hvor træerne nok definerer hans vej ind, men samtidig har taget styringen for retningen og blikket”.